Birthe Hollingbery spørger
I det seneste nummer af RosenNyt er der en artikel af Ann Bird, der beskriver hendes tilgang til roser gennem årene. I artiklen nævner hun begrebet kold gødning = kogødning og varm gødning = hestegødning. Der virker somom hun mener, der er forskel i anvendelsen af disse typer naturgødning i rosenhaven; hvilken? Jeg er aldrig før stødt på den betegnelse.
Ernst Jensen svarer:
Jeg kan godt forstå at du undrer dig, det virker forvirrende med de to begreber, kold og varm og der er heller ingen hjælp at hente i den originale engelske tekst som jeg har gransket. Her står det på samme måde "cold" og i parantes tilføjet (cow) og "hot" med (horse) i parantes. Hun kunne ligeså godt have kaldt det for hvad det er, nemlig kogødning og hestegødning. Når jeg møder Ann Bird i Gøteborg i juli vil jeg spørge hende, hvorfor hun har brugt sådan nogle kryptiske ord. Med hensyn til anvendelse så er der stor forskel på gødningsværdien. Hestegødning er ca. 10% gødning og 90% halm og andet. Kogødningen er lige omvendt, nemlig ca. 90% gødning og 10% halm. Begge dele skal komposteres før det lægges ud sen efterår. Frisk gødning slår roserne ihjel.
Skriv til post@rosenselskabet.dk
Har du en ide, en artikel eller et andet ønske til hjemmesiden så skriv til web.rosenselskabet@gmail.com
Bemærk. Der er copyright på alle viste billeder på hjemmesiden. Det betyder at det er tilladt at downloade billedet til egen computer og nyde det derhjemme. Hvis man gerne vil benytte billederne til offentlige formål skal man indhente tilladelse først. Det er grunden til at alle billeder er forsynet med fotografens navn. Skriv til web-redaktøren, som gerne formidler en ansøgning videre til rette vedkommende.
|
|